Ventesorg

Ventesorg er den sorg, der opstår, når en af vores nærmeste bliver alvorligt syg, og vi ikke ved, hvad fremtiden bringer. Det er en sorg vi lever i, mens vi stadig har den syge hos os.

Mange oplever ventesorg, når de står midt i sygdomsforløb med en forælder, partner, søskende eller et barn. Det kan være en lang periode fyldt med håb, frygt og uvished. Sygdommen kan ændre vores hverdag, relationer og fremtidsdrømme. Og mens vi prøver at være der for den syge, kan vi selv føle os overvældede, udmattede og alene.

Hvordan vi reagerer afhænger af vores relation til den syge, vores rolle i omsorgen og hvor alvorlig sygdommen er. Det kan også spille ind, hvordan vi normalt håndterer svære ting i hverdagen og hvor meget støtte vi har omkring os.

Sådan kan ventesorg mærkes

Ventesorg påvirker os både følelsesmæssigt, fysisk og mentalt. Reaktionerne kan minde om dem, vi kender fra sorg efter et dødsfald. Men ventesorg har sin egen særlige form, fordi vi stadig håber og samtidig frygter det værste. Der er altså mange modstridende følelser i spil.

Følelser:

• Tristhed, chok, vrede, skyld, ensomhed og magtesløshed.

• Du kan svinge mellem håb og fortvivlelse – måske endda føle lettelse, når den syge dør og så føle skam og dårlig samvittighed.

Krop og energi:

• Træthed, søvnproblemer, spændinger og ondt i kroppen.

• Tankerne kan køre i ring og gøre det svært at finde ro.

Tanker og koncentration:

• Tankemylder, glemsomhed og problemer med at fokusere.

• Bekymringer for fremtiden fylder meget.

Adfærd:

• Nogle trækker sig fra andre – mens andre prøver at holde sig i gang.

• Du kan føle dig splittet mellem at være nær den syge og passe på dig selv.

Eksistentielle spørgsmål:

• Du kan begynde at spørge: Hvorfor os? Hvad er meningen?

• Mange føler sig alene og søger efter noget at tro på eller holde fast i.

Ventesorg i forskellige relationer

Når en forælder bliver syg

Som barn (også som voksen) har vi brug for vores forældre. Når de bliver syge, ændres rollerne. Måske skal du tage dig af praktiske opgaver eller pleje. Det kan føles tungt og uvant og det er helt naturligt at føle sig presset.

Når det er din partner

Sygdommen flytter ind i forholdet. Hverdagen ændrer sig, og du kan stå med mere ansvar end før. Det kan skabe afstand, men også give mulighed for nye måder at være tæt på hinanden. Åbenhed og samtale er vigtige redskaber.

Når det er en søskende

Søskendeforholdet kan ændre sig markant. Måske savner du, hvordan det var før eller føler dig overset, fordi fokus er på den syge. Børn og unge kan især føle sig glemt og mindre vigtige.

Når det er dit barn

Når et barn bliver alvorligt syg, vendes livet på hovedet. Alt handler om behandling, håb og overlevelse. Du skal være stærk for dit barn, men det er også vigtigt, at du selv får støtte og små pauser. Det kan styrke både dig og din familie.

Du er ikke alene

Ventesorg rammer flere og flere, i takt med at vi lever længere og får flere kroniske sygdomme, så flere lever tæt på alvorlig sygdom. Det er en naturlig reaktion og du har ret til at tage dine egne følelser alvorligt, selvom fokus er på den syge.

At sætte ord på ventesorgen kan give luft og lindring. Tal med nogen du stoler på, eller søg støtte hos en fagperson. Du behøver ikke bære det hele selv.

Vær opmærksom på at både region og kommune har forskellige tilbud.

Kan terapi hjælpe dig i ventesorgen?

Hos Stenbækgaard Terapi anbefaler vi reiki healing eller tankefeltterapi til at hjælpe dig i ventesorgen.

Du kan læse mere her på hjemmesiden, hvor du også kan kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi kan afklare, hvilken terapi, der er den rigtige for dig.

Kilder:

Kræftens Bekæmpelse, Det Nationale Sorgcenter, Ældre Sagen

Slip din eksamensangst

De fleste kender til nervøsitet før en eksamen. For nogle bliver det mere end bare lidt uro i maven. Det bliver til eksamensangst, en form for præstationsangst, hvor kroppen går i alarmberedskab: hjertebanken, svedeture, kvalme, koncentrationsbesvær og negative tanker, der spænder ben for dig, allerede før du går i gang.

Du har måske hørt sætninger som:

“Lidt nervøsitet er godt, det får dig op på mærkerne!”

Men hvad nu hvis det ikke behøver at være sådan?

Og skal du eksempelvis bruge tid og energi på at lave øvelser igen og igen, for at undgå at gå i sort til eksamen?

Skal du leve med idéen om, at eksamensangst er noget, du må lære at styre, men ikke slippe helt?

Det mener jeg ikke du skal!

Forestil dig dette:
Du er udhvilet og møder op til eksamen med ro i kroppen. Du kan mærke, at du trækker vejret frit. Tankerne er klare. Du er til stede og fokuseret. Efter eksamen er du ikke udmattet, men opløftet og let. Fordi du havde adgang til al din viden, ikke tænkte nedsættende om dig selv og formåede at præstere roligt og uden pres.

Det kan lade sig gøre, og det behøver ikke være en lang proces.

Hvad er TFT?

TFT – Tankefeltterapi – er en metode, der arbejder med kroppens og sindets naturlige sammenhæng. Ved hjælp af enkle teknikker kan man opløse den stress og uro, der er koblet til blandt andet eksamener og ikke bare dæmpe symptomerne, men slippe dem helt. Opløse dem én gang for alle.

Du får muligheden for at præstere uden frygt, uden pres, uden kamp, med ro og overskud.

Vil du vide mere om, hvordan udvidet-TFT kan hjælpe dig, så er du velkommen til at tage fat i mig på tlf.: 60632240

eller læs om de behandlingsformer som jeg tilbyder.

En klient historie:

Her er en Cecilies historie om eksamensangst. Vi bærer alle på forskellige historier, som former vores liv og nogle gange også bestemmer hvad vi kan, tør eller gør i vores liv.

Cecilies historie
I folkeskolen syntes Cecilie, det var rigtig svært at fremlægge foran klassen. Hun brugte altid lang tid på at forberede sig og øvede sig derhjemme foran sine forældre.
Flere dage før hun skulle sige noget i klassen, begyndte hun at få svært ved at sove. Hun bekymrede mig om alt muligt: Hvad nu hvis hun glemte, hvad hun skulle sige? Ville de andre grine? Ville læreren sige, at det ikke var godt nok? Derfor havde hun altid en følelse af, at hun skulle være helt overforberedt for at kunne klare det.

Da Cecilie kom i gymnasiet, blev det endnu værre. Hun kunne næsten besvime af nervøsitet, bare ved tanken om at skulle svare på spørgsmål. Nogle gange gik hun helt i sort og frøs, hvis læreren spurgte hende om noget i timen.
Efter prøver eller eksaminer var hun fuldstændig udmattet og havde en følelse af, at det aldrig var godt nok.

Da hun besøgte mig på min klinik for at få hjælp, overvejede hun at droppe ud af 3. g. Hun følte sig presset og stresset, sov dårligt, fik svedeture, havde ofte hovedpine, var svimmel i skolen fik ofte kvalme.

Jeg fokuserede på, at hjælpe hende med at forstå, hvor nervøsiteten og angsten kom fra, så hun kunne at se, hvorfor hun reagerede som hun gjorde.
Sammen lavede vi det, man kalder en traumesnor. Det betyder, at vi tog udgangspunkt i en oplevelse, en eksamen, hvor Cecilie næsten besvimede og arbejdede os tilbage til andre situationer.

Pludselig kom Cecilie i tanke om en juletræsfest, da hun var ti år. Hun dansede om træet, men faldt foran en masse mennesker, og de begyndte at grine.
Og så huskede hun en oplevelse som 6-årig, hvor hendes bedstemor – som hun var meget glad for – bad hende tælle til ti foran sine små søskende, så de kunne se hvordan man gjorde. Men hun kunne pludselig ikke huske tallene. Der blev helt stille, og ingen sagde noget. Cecilie blev bange, skubbede stolen væk og løb ud af stuen.

Det gik op for Cecilie, at de oplevelser havde fået hende til at føle sig alene og forkert og gjort hende bange for at begå fejl eller for ikke at være god nok. At det var dér, frygten for at skulle præstere begyndte. Det var derfor, hun havde brug for at have styr på alting og at være overforberedt.

Cecilie har fået tre behandlinger her på Stenbækgaard Terapi, og i dag har hun det meget bedre. I skolen slapper hun af og bliver ikke svimmel eller får kvalme. Hun kan både holde taler og små oplæg, uden uro og frygt for at begå fejl. Hun kan selv mærke en indre ro og styrke som langsomt er vokset frem og det har gjort at Cecilie i dag, tror meget mere på sig selv.

-  Det er lidt som om jeg endelig har fundet mig selv.

Cecilie, 22 år

23. Juli 2025

Sorg

– når vi mister nogen, vi holder af

Sorg er en helt naturlig reaktion, når vi mister en, vi elsker. Det gør ondt at sige farvel, og sorgen kan vise sig på mange måder. Hvordan vi sørger, afhænger af, hvem vi har mistet, og hvordan det skete. Sorgen kan føles anderledes, hvis vi har haft lang tid til at forberede os – for eksempel ved sygdom – end hvis døden kommer pludseligt.

Vi reagerer også forskelligt alt efter, hvordan vi plejer at håndtere svære følelser og kriser. Det har stor betydning, om vi oplever støtte og omsorg fra mennesker omkring os.

Sorgen som en rygsæk

Sorg kan føles som en rygsæk, vi altid bærer med os. Nogle dage føles den tung og uoverskuelig – som om vi næsten ikke kan bevæge os. Andre dage er den lettere, og vi lægger måske næsten ikke mærke til den. Sorgen stopper ikke, men med tiden lærer vi at bære den på en anden måde.

Nogle gange bliver vi pludselig mindet om det, vi har mistet – og rygsækken føles tung igen. Det kan ske ved højtider, mærkedage eller når nogen nævner den person, vi har mistet. Selv gode øjeblikke kan bringe sorgen frem. Og det er helt normalt.

Med tiden fylder sorgen måske mindre, men den vil stadig være en del af os – som noget vi bærer med os og lever med, side om side med alt det andet i livet.

Hvordan føles sorg?

Sorg kan mærkes i hele kroppen og påvirker både vores følelser, tanker og adfærd:

• Komplekse følelser: Du kan føle tristhed, savn, skyld, vrede, ensomhed eller håbløshed. Det er også normalt at svinge mellem at græde og grine.

• Kropslige reaktioner: Du kan blive meget træt, have svært ved at sove eller miste lysten til mad. Måske mærker du smerter uden en tydelig grund.

• Tankemylder: Det kan være svært at forstå, hvad der er sket. Måske føles det uvirkeligt. Du kan have svært ved at huske ting eller koncentrere dig.

• Ændret adfærd: Nogle trækker sig fra andre og har brug for ro. Andre fylder kalenderen for ikke at tænke for meget.

• Ændret livssyn: Måske begynder du at tænke mere over livets mening eller føler, det hele er uretfærdigt.

Tanker du måske genkender

• ”Sørger jeg rigtigt?” – Der er ikke én rigtig måde at sørge på. Det er normalt både at græde og grine, savne og føle lettelse.

• ”Jeg føler mig forandret.” – Sorg kan ændre, hvordan du ser på livet, døden og det, der virkelig betyder noget.

• ”Jeg føler mig alene.” – Det kan føles tomt og ensomt, især når vi har brug for den person, vi har mistet.

• ”Ingen forstår, hvordan jeg har det.” – Mange oplever, at omgivelserne ikke helt forstår sorgen, og det kan gøre ondt.

Sorgens form kan afhænge af, hvem du har mistet

Har du mistet en partner?

Når en partner dør, kan hverdagen føles tom. Måske savner du de små rutiner, I havde sammen – som at drikke kaffe om morgenen. Du kan føle dig ”halv”, og savnet kan være ekstra stort, hvis I havde børn sammen eller delte mange opgaver i hverdagen.

Har du mistet en forælder?

At miste en mor eller far gør ondt – uanset hvor gammel du er. Forældre er ofte dem, der har kendt og elsket os hele livet. Når de dør, kan det føles som om en vigtig tryghed forsvinder. For børn og unge kan det være særlig svært, fordi de mister én, der skulle have været der gennem afgørende år i livet.

Har du mistet en søskende?

En søster eller bror er en del af din livshistorie. Når de dør, mister du ikke bare en person, men også fælles minder og fremtidige oplevelser. Det kan også ændre, hvordan du ser dig selv i familien. Det kan føles uretfærdigt og ensomt, især hvis dine forældre er meget kede af det og ikke kan være der for dig på samme måde som før.

Har du mistet et barn?

At miste sit barn er en af de største og mest smertefulde sorger, man kan opleve. Det kan føles meningsløst og uretfærdigt. Mange forældre spørger sig selv, om de kunne have gjort noget anderledes. Sorgen kan vare i mange år og påvirker både nutiden og fremtiden – alt det, man havde glædet sig til at opleve sammen med sit barn.

Du er ikke alene

Sorg er hård, men du er ikke forkert, og du er ikke alene. Tal med nogen om dine følelser – en ven, et familiemedlem eller en professionel. Det kan gøre en stor forskel at blive mødt med forståelse.

Hvor får du hjælp?:

Du kan altid tale med din læge. Hos lægen er der mulighed for at aftale samtaler, eller du kan blive henvist til eksempelvis psykolog.

Der findes også gratis telefontjenester: Sorglinjen (LINK), er for dig, der har mistet – eller står tæt på nogen, der er alvorligt syg. Du kan kontakte Sorglinjen, hvis du er over 13 år – uanset hvilken relation du har til den, du har mistet, eller til den, der er syg. Du kan ringe eller skrive til dem anonymt – hver aften mellem kl. 17 og 21.

Terapi: Hos Stenbækgaard Terapi vil vi foreslå dig at prøve den udvidede tankefeltterapi. Den har fokus på at hjælpe dig med sorgen, på en nænsom måde. Ofte mærker du mere ro og overskud efter blot en behandling. Læs mere op behandlinger på her på hjemmesiden.

Du kan altid få en gratis samtale, hvor vi finder det rigtige tilbud til dig.

Kilder:

Det Nationale Sorg Center, Ældre Sagen, Sundhed.dk

Det vi ikke taler om, men mange lever med - Overgangsalderen

For kvinder:

Overgangsalderen starter som regel, når man er mellem 45 og 55 år. Nogle mærker det før, og for andre varer det kun kort tid – men det kan også vare i mange år. Nogle oplever symptomer helt op i pensionsalderen. Det skyldes, at kroppen stopper med at producere de kvindelige hormoner østrogen og progesteron.

For kvinder kan det være svært, at kroppen forandrer sig, og at man ikke længere kan få børn. Det kan give en følelse af, at man ikke længere er “rigtig kvinde”.

Omkring 3 ud af 4 kvinder får gener. Nogle mærker kun lidt, andre meget.

Typiske symptomer:

• Hedeture og svedeture: Pludselige varmefornemmelser, man sveder meget.

• Uregelmæssige menstruationer: De kommer ikke som de plejer, og kan være svagere eller stærkere.

• Tørhed og ubehag i skeden: Det kan give kløe, svie eller smerter, og øge risikoen for blærebetændelse.

• Søvnproblemer: Svært ved at falde i søvn eller sove godt.

• Ledsmerter: Ømme eller stive led.

• Knogleskørhed: Knoglerne bliver svagere.

• Desuden: Træthed, hovedpine, kvalme, ændringer i hud og hår.

• Humørsvingninger: Man kan blive irritabel, ked af det eller ængstelig.

• Mindre sexlyst og smerter ved samleje.

• Svært ved at huske eller koncentrere sig.

• Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed på længere sigt.

For mænd:

Mænd kan også komme i en slags overgangsalder, kaldet andropause. Det sker ofte omkring 40-50-års-alderen. Det minder om kvinders overgangsalder, men kommer mere langsomt.

Mænds testosteron (det mandlige kønshormon) falder stille og roligt med alderen. Hvor meget og hvornår det sker, er forskelligt fra mand til mand. Stress, overvægt, sygdom og alkohol kan gøre symptomerne værre.

Typiske symptomer:

• Humørsvingninger: Man kan blive irritabel, nedtrykt eller nervøs.

• Mindre sexlyst.

• Træthed og lavt energiniveau.

• Søvnproblemer.

• Svært ved at huske og koncentrere sig.

• Vægtøgning.

• Langsigtede gener som knogleskørhed og ændringer i hud og hår.

Fælles for alle:

Overgangsalderen handler om, at kroppen forandrer sig og ældes. Man bliver måske hurtigere træt, har brug for pauser, og energien falder. Mange føler, at samfundet mest værdsætter unge og stærke mennesker. Nogle kan opleve et tab af identitet eller betydning – både i arbejdslivet og derhjemme.

Mange taler ikke højt om overgangsalderen – og lever bare med generne.
Men der findes hjælp!

Hvad kan du gøre?

• Hormonbehandling: Kan hjælpe mange – men tal med din læge først.

• Sund livsstil: God kost, motion og søvn kan lindre symptomerne.

• Tal med nogen: Det hjælper ofte at dele oplevelser med andre eller få støtte hos en psykolog eller terapeut.

• Kosttilskud og medicin: igen, spørg din læge.

Det er vigtigt at huske, at overgangsalderen er naturlig. Mange kommer igennem den uden store problemer. Men hvis du har det svært, skal du ikke gå alene med det.

Hos Stenbækgaard Terapi anbefaler vi:

TFT – tankefeltterapi (tapping) mod symptomer ved overgangsalderen.
Mange mærker allerede bedring efter 2-3 behandlinger – f.eks. færre svedeture og mere ro i kroppen.

Vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Læs mere her på hjemmesiden.

Kilder: Rigshospitalet (Afdeling for Vækst og Reproduktion), DSR, DSA, Sundhed.dk, National Center on Endocrine Disrupters.

D. 20. maj 2025

Når frygt styrer dit liv

Mange mennesker kender til frygt. Det kan være frygt for edderkopper, tandlægen, at flyve eller være i små, lukkede rum. Dette kaldes fobier. Der findes omkring 500 forskellige fobier.

Nogle gange fylder frygten så meget, at den begynder at styre, hvad du kan og ikke kan gøre. Måske tør du ikke tage med til en begivenhed, tage bussen eller bare handle ind. Frygten kan gøre, at du ikke lever det liv, du gerne vil.

Jo mere du undgår det, du er bange for, jo stærkere bliver frygten/fobien.

Fobier påvirker mennesker forskelligt. Nogle mærker det kun lidt, mens det for andre fylder det hele.

Måske kender du følelsen af angst i kroppen:

• Hjertet banker hurtigt

• Du sveder

• Du spænder op

• Dine hænder ryster

• Du bliver svimmel

• Det er svært at trække vejret

• Det gør ondt i maven

• Du får hedeture eller kuldegysninger

Det er en naturlig reaktion. Din krop tror, du er i fare – også selvom der ikke er nogen reel fare. Det er en slags “alarm” i kroppen, som bliver sat i gang af tanken om, at noget er farligt.

To måder, vi ofte reagerer på:

1. Undgåelse: Du prøver helt at undgå det, du er bange for. Det virker som en god løsning i øjeblikket, men faktisk bliver frygten ofte værre af det.

2. Sikkerhedsadfærd: Du begynder at ændre på din adfærd for at føle dig mere tryg. Måske tager du kun bilen, hvis en anden er med, eller du tager altid en bestemt trøje på. Det giver tryghed på kort sigt, men på længere sigt holder det frygten i live.

Det vigtige er: Fobier kan behandles! Jo før du får hjælp, jo bedre.

Du kan f.eks. tale med din læge, som kan hjælpe dig videre.

En behandlingsform hedder tankefeltterapi. Her arbejder man med at fjerne den følelsesmæssige reaktion bag fobien. Mange oplever, at frygten enten forsvinder helt eller fylder meget mindre efter 2–3 behandlinger.

Du behøver ikke at være begrænset af frygten – der er hjælp at få.

Kilder: SIND, MindHelper, Psykiatri Fonden

D. 16. maj 2025