Det vi ikke taler om, men mange lever med - Overgangsalderen

For kvinder:

Overgangsalderen starter som regel, når man er mellem 45 og 55 år. Nogle mærker det før, og for andre varer det kun kort tid – men det kan også vare i mange år. Nogle oplever symptomer helt op i pensionsalderen. Det skyldes, at kroppen stopper med at producere de kvindelige hormoner østrogen og progesteron.

For kvinder kan det være svært, at kroppen forandrer sig, og at man ikke længere kan få børn. Det kan give en følelse af, at man ikke længere er “rigtig kvinde”.

Omkring 3 ud af 4 kvinder får gener. Nogle mærker kun lidt, andre meget.

Typiske symptomer:

  • Hedeture og svedeture: Pludselige varmefornemmelser, man sveder meget.

  • Uregelmæssige menstruationer: De kommer ikke som de plejer, og kan være svagere eller stærkere.

  • Tørhed og ubehag i skeden: Det kan give kløe, svie eller smerter, og øge risikoen for blærebetændelse.

  • Søvnproblemer: Svært ved at falde i søvn eller sove godt.

  • Ledsmerter: Ømme eller stive led.

  • Knogleskørhed: Knoglerne bliver svagere.

  • Desuden: Træthed, hovedpine, kvalme, ændringer i hud og hår.

  • Humørsvingninger: Man kan blive irritabel, ked af det eller ængstelig.

  • Mindre sexlyst og smerter ved samleje.

  • Svært ved at huske eller koncentrere sig.

  • Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed på længere sigt.

For mænd:

Mænd kan også komme i en slags overgangsalder, kaldet andropause. Det sker ofte omkring 40-50-års-alderen. Det minder om kvinders overgangsalder, men kommer mere langsomt.

Mænds testosteron (det mandlige kønshormon) falder stille og roligt med alderen. Hvor meget og hvornår det sker, er forskelligt fra mand til mand. Stress, overvægt, sygdom og alkohol kan gøre symptomerne værre.

Typiske symptomer:

  • Humørsvingninger: Man kan blive irritabel, nedtrykt eller nervøs.

  • Mindre sexlyst.

  • Træthed og lavt energiniveau.

  • Søvnproblemer.

  • Svært ved at huske og koncentrere sig.

  • Vægtøgning.

  • Langsigtede gener som knogleskørhed og ændringer i hud og hår.

Fælles for alle:

Overgangsalderen handler om, at kroppen forandrer sig og ældes. Man bliver måske hurtigere træt, har brug for pauser, og energien falder. Mange føler, at samfundet mest værdsætter unge og stærke mennesker. Nogle kan opleve et tab af identitet eller betydning – både i arbejdslivet og derhjemme.

Mange taler ikke højt om overgangsalderen – og lever bare med generne.
Men der findes hjælp!

Hvad kan du gøre?

  • Hormonbehandling: Kan hjælpe mange – men tal med din læge først.

  • Sund livsstil: God kost, motion og søvn kan lindre symptomerne.

  • Tal med nogen: Det hjælper ofte at dele oplevelser med andre eller få støtte hos en psykolog eller terapeut.

  • Kosttilskud og medicin: igen, spørg din læge.

Det er vigtigt at huske, at overgangsalderen er naturlig. Mange kommer igennem den uden store problemer. Men hvis du har det svært, skal du ikke gå alene med det.

Hos Stenbækgaard Terapi anbefaler vi:

TFT – tankefeltterapi (tapping) mod symptomer ved overgangsalderen.
Mange mærker allerede bedring efter 2-3 behandlinger – f.eks. færre svedeture og mere ro i kroppen.

Vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Læs mere her på hjemmesiden.

 

Kilder: Rigshospitalet (Afdeling for Vækst og Reproduktion), DSR, DSA, Sundhed.dk, National Center on Endocrine Disrupters.

D. 20. maj 2025

Forrige
Forrige

Sorg

Næste
Næste

Når frygt styrer dit liv